Anna Sundbeck Klav

Få kilometer fra Alvesta, ved bredden af​​søen Spånen, ligger Fyrvikens børnehjem. Der bor de børn, hvis forældre af forskellige årsager ikke kan tage sig af dem.
I begyndelsen af ​​1940'erne, midt i en voldsom verdenskrig, begynder to unge kvinder at arbejde der - Ingeborg og Märta. Ingeborg er udadvendt, ambitiøs, elsker børn og synes at se sit arbejde som et kald. Märta er reserveret og usikker på sin rolle og ved ikke engang, om hun kan lide børn. Der er meget, der adskiller de to kvinder, men jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere indser de, at de på mange måder deler samme skæbne.

KVINDERNE PÅ FYRVIRKEN er første bind i historien om Ingeborg og Märta. En smuk og levende skildring af kvindeligt venskab i en turbulent tid præget af stor uretfærdighed.

Den 16-årige forældreløse tjenestepige Herta bliver af sin herremand tvunget til at bortadoptere sin nyfødte søn, som hun har fået efter en voldtægt begået af herremandens søn, Anders. Samtidig må hun forlade den gård, hun har tjent på siden barndommen.
Det lykkes Herta at få job ved et sanatorium i den svenske kystby Varberg, hvor hun møder den danske overlæge Dr. Vagn, og hvor Herta forsøger at lægge sin hårde fortid bag sig.
Men da hun får lov at hjælpe på sanatoriets børneafdeling, hvor et barn mister livet, bliver hun kastet tilbage i sin egen sorg og skam. Hun må finde det barn, hun har givet fra sig.
Det bliver en på mange måder overvældende tid for Herta, hvor hun bliver udsat for prøvelser, som hun aldrig havde forestillet sig. Men som også giver hende en lille smagsprøve på det, hun ønsker sig mere end noget andet: frihed.

Del 7.

Herta är tillbaka i Östergötland, på Anders gård. Han har lovat henne att hon ska få träffa sin son, men det drar ut på tiden och hon börjar misströsta. Hon måste ta saken i egna händer, men var ska hon börja?

Tiden för avresan till Köpenhamn närmar sig, ska hon hinna få tag på Folke innan dess?

Da sommeren nærmer sig, får Herta et kærkomment sceneskift. For første gang i sit liv får hun lov til at gå ud og danse. Men tilbage i København er der skuffende nyheder.
En ny pest har spredt sig over landet, og lægerne er på bar bund. Samtidig vokser Hertas bekymring for sin søn - hvorfor har hun ikke fået at vide, hvor han er?

Herta vil gerne til Sverige, men den spanske syge gør det umuligt. Ikke alene er det alt for risikabelt at rejse på grund af smitterisikoen, men der er mere end nogensinde brug for hende på hospitalet, hvor antallet af patienter vokser hver dag. Det er en hård tid for Herta, men der er et lys i mørket: Hun kommer til at arbejde sammen med Dr. Vagn igen.

Herta bliver tvunget til at konfrontere sine følelser, og det får dramatiske konsekvenser. Samtidig er hun nødt til at støtte sin veninde Vera, som har været igennem en familiekrise. Midt i alt dette vokser en beslutsomhed frem i hendes bryst: Hun ved, hvad hun skal gøre, og hun vil gøre det, så snart hun kan.

Herta får endelig lov til at møde sin søn, men indser hurtigt, at hun må træde varsomt. Hvordan kan hun som enlig kvinde tilbyde ham en stabil tilværelse? Skal hun tage imod Søndergaards tilbud? Herta ser Dr. Vagn igen, men mødet er ikke, som hun havde forventet. Og så får hun besøg af en mand, der bringer hende gode nyheder.
 
Senere tager Herta tilbage i Apelviken. Der er meget, som er det samme, men også meget, som har forandret sig - ikke mindst hende selv.
 
En af sanatoriets sygeplejersker, frøken Kilander, opfører sig mærkeligt. Hvem er hun egentlig, og hvad skjuler hun?
 
Planen om at flytte ind hos fru Svensson er i fare, og hvad betyder det for Hertas muligheder for at tage sig af Folke?
 
Søster Esther viser sig at være alvorligt syg, og Herta bliver nødt til at passe hende i hendes hjem. Den normalt strenge sygeplejerske viser sider af sig selv, som Herta aldrig kunne have forestillet sig. Det viser sig også, at hun bærer på en hemmelighed, som påvirker Herta dybt